Ikke alle patienter er kræftpatienter

For nylig udtalte kræftlæger fra Vejle Sygehus, at 90 procent af dyr og livsforlængende behandling er forgæves. Argumentet om, at patienter skal have ret til dyr og livsforlængende medicin taler til følelserne og ikke til den etiske sans. Det er langt fra alle, som har glæde af den livsforlængende medicin. Mange kæmper med voldsomme bivirkninger og opnår ikke et længere liv. Samtidig betyder det store fokus på kræftpakker og screeningsforløb, at andre sygdomsområder nedprioriteres. Senest har det nye tarmscreeningsprogram blandt andet medført, at hvor patienter med tarmbetændelse i 2013 ventede en uge på at få foretaget en koloskopi på Hvidovre Hospital, så venter de i dag mindst fire måneder. Derfor virker det også helt hen i vejret, når blå blok foreslår en fjerde kræftpakke. Enhver, der har indblik i, hvordan kræftpakkerne fungerer i dag, vil vide, at det stort set ikke kan gøres hurtigere. Med det heftige krav til effektivitet følger alt for mange eksempler på dårlig og forhastet kommunikation med patienterne, og dét er i sig selv en udfordring, som vi bør tage alvorligt. Når politikere råber højt om den enkeltes rettighed til hurtig behandling – og særligt grad den enkelte kræftpatients rettighed – så ignorerer vi den etiske forpligtigelse, vi som samfund har til at tage os af alle patienter – med eller uden stærke patientforeninger i ryggen. Der er brug for et prioriteringsinstitut, som ud fra etiske og faglige perspektiver rådgiver politikerne om de hensigtsmæssige sundhedsmæssige prioriteringer, der kommer flest muligt til gode.