Mærkesager

Skole & uddannelse

For at se mere om Carolinas mærkesag, skole & uddannelse, klik da ikonet herover, eller scroll lænegere ned på siden

Grøn bæredygtighed

For at se mere om Carolinas mærkesag, grøn bæredygtighed, klik da ikonet herover, eller scroll lænegere ned på siden

Integration & flygtninge

For at se mere om Carolinas mærkesag, integration & flygtninge, klik da ikonet herover, eller scroll lænegere ned på siden

Demokrati & frihed

For at se mere om Carolinas mærkesag, demokrati & frihed, klik da ikonet herover, eller scroll lænegere ned på siden

Børne & familieliv

For at se mere om Carolinas mærkesag, børn & familie, klik da ikonet herover, eller scroll lænegere ned på siden

Skole & uddannelse

0
Med 28 elever i klassen, har en lærer i gennemsnit halvandet minut pr. elev pr. lektion

Uddannelse og livslang nysgerrighed er hinandens forudsætninger. Når vi laver uddannelsespolitik skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad er formålet med uddannelse? For mig er formålet med uddannelse at sætte mennesket i stand til at skabe, til at mærke og handle på sin begejstring, til at forholde sig kritisk og nysgerrigt til sig selv og sin omverden og til at forstå, at man først og fremmest er del af noget større. Derfor skal uddannelse danne til fællesskab, lige så meget som det skal gøre os fagligt dygtige.

Jeg ønsker for det danske uddannelsessystem at det i langt højere grad end i dag – hvor det er baseret på en konkurrencestatslogik, hvor sammenligning og karakterræs er styrende – fungerer som et økosystem, hvor elevens hjerte (ånd), hænder (håndværk) og hoved (boglige kundskaber), spiller ligevægtige roller i et dynamisk samspil med andre elever, lærere, lokalmiljø, eksterne samarbejdspartnere, iværksættere og fagpersoner af enhver art.

Vi må ikke bremse barnets kreative energi, som det kommer stormende ind i skolen med, ved at skrue gevaldigt ned for de kreative og håndværksmæssige fag tidligt i skolen. Tværtimod skal de musiske, kunstneriske og håndværksmæssige fag være obligatoriske helt fra 0. – 9. klasse. Kun på den måde skaber vi forudsætninger for, at alle børn får lov til at udfordre sig selv og kunne nå sit højest mulige potentiale til gavn for sig selv og fællesskabet. Vi skal også én gang for alle gøre op med præstations- og karakterræset. Karakterer er ikke dårlige i sig selv, men det er den måde, hvorpå vi bruger dem i det danske uddannelsessystem i dag. Forskning viser, at karakterer motiverer dem, der i forvejen får høje karakterer og demotiverer dem, der får lave karakterer. Der ligger derfor en indbygget konkurrencetænkning i test og karakterer, der adskiller nogle fra andre. Det skaber angst, mindreværd og ondt i maven hos alt, alt for mange unge mennesker. Derfor skal vi helt afskaffe de nationale test og karakterer i folkeskolen.

Der er også brug for mere tid i skolen. Tid til eleverne og tid til lærerne. Med 28 elever i klassen, har en lærer i gennemsnit halvandet minut pr. elev pr. lektion. Det er uholdbart. Vi skal give både lærerne og eleverne bedre vilkår. Det gør vi ved at indføre et klasseloft på 24 elever pr. klasse og ved at genskab den fornuftige balance mellem undervisningstid og forberedelsestid, som lærerne havde før arbejdstidsaftalen (Lov 409) fra 2013.

Endelig skal vi sætte folkeskolen fri så den får de samme frihedsgrader som friskolerne. Det betyder, at vi skal afskaffe hovedløse målstyringsredskaber som for eksempel de obligatoriske elevplaner. Al målstyring skal gøres frivilligt og vi skal vende logikken på hovedet: Kommunerne må ikke kræve at skolerne skal bruge tid og ressourcer på målstyring og dokumentation. Skolerne må gerne anvende disse redskaber, og kommunerne skal understøtte skolerne deri, men det skal være frivilligt og på foranledning af behov, som er identificeret i skolerne, og ikke i den kommunale forvaltning.

”Skynd dig langsomt”, sagde Benny Andersen. Og det kunne uddannelsespolitikken lære noget af. Vi har i alt for lang tid haft alt for travlt med at få unge mennesker i rekordfart gennem uddannelsessystemet. Blandt andet Fremdriftsformen og aktivitetskravet i SU-systemet er to elementer, som stresser de studerende på de videregående uddannelser. I stedet for at dvæle ved det, der gør dem nysgerrige, fordybe sig i bøgerne og lade netop nysgerrigheden lede vejen, så har alt for mange studerende alt for travlt med at blive færdige. Det er ærgerligt. For historisk set er det netop i universitetsårene, at man virkelig har tiden og rummet til fordybelse. Pludselig er der børn, familie og job og så bliver der rigeligt travlt! Derfor skal vi simpelthen have afskaffet Fremdriftsreformen og aktivitetskravet i SU-systemet.

Vi ved det alle: nutidens unge er presset af karakterræs og alle mulige indre og ydre forventninger til deres præstationer. Det er alt for nemt at sige, som nogle politikere gør, at de unge bare skal lade være med at gå så meget op i karaktererne. Så længe vi har indrettet vores uddannelsessystem sådan, at det kræver en bestemt karakter at komme på gymnasiet eller universitetet, så understøtter vi fra politisk side karakterræset. Derfor skal vi fuldstændigt gentænke optagesystemet til de videregående uddannelser. I stedet for kvote 1 og kvote 2, bør systemet indrettes således, at karakterer for alle studerende max må vægte ⅓ af den samlede bedømmelse, når de søger ind på deres drømmestudie. De øvrige ⅔ må de videregående uddannelser selv fastsætte. Det kunne f.eks være optagelsesprøver, som man har rigtig gode erfaringer med på SDU.

Endelig skal vi genindføre filosofikum på alle videregående uddannelser. Filosofikum handler bredt om dannelse, og om evnen til at blive menneske i og gennem samfundet. Om at kunne sætte sig selv til side, anskue verden i et større perspektiv, og at kunne rumme det, der er anderledes end en selv. Men også om at kunne mærke og holde fast i sig selv. Det er evnen til at stille spørgsmål til om man bør, bare fordi man kan! Det handler om de fundamentale spørgsmål om moral og etik, men også kulturel bevidsthed. Hvad vi udspringer af og hvem vi er. Filosofikum handler også om kritik, om at kunne tænke kritisk omkring de normer og målsætninger, der styrer vores samfund og vores hverdag, og hele tiden udfordre fordomme og tilsyneladenheder – både personligt, samfundsmæssigt og fagligt. Filosofien kan tale til, forme og berige denne dannelsesproces hos den unge studerende. Derfor bør alle danske studerende på de videregående uddannelser gennemgå et filosofikum.

» Afskaf karakterer og nationale test i folkeskolen
» Skab bedre balance mellem de boglige, håndværksmæssige/kreative og åndelige fag og gør de håndværksmæssige/kreative fag obligatoriske fra 0. – 9. klasse
» Indfør et klasseloft på 24 elever pr. klasse
» Revidér balancen mellem lærernes undervisnings- og forberedelsestid sådan, at de får mere tid til forberedelse.
» Sæt skolerne fri fra kommunale målstyringskrav. Lad skolerne få samme frihedsgrader som friskolerne under overordnet ramme fra staten. Kommunernes opgave bliver at sikre sammenhæng mellem kommunens skoler, faglige sparringsrum til lærerne, elevfordeling og lokal forankring.
» Afskaf Fremdriftsreformen, aktivitetskravet i SU-systemet og resultattilskuddet i bevillingssystemet
» Afskaf uddannelsesloftet
» Indfør et nyt optagesystem, hvor karaktergennemsnit max må vægte ⅓
» Genindfør filosofikum

Grøn bæredygtighed

Biodiversiteten og den frie, vilde natur er truet i Danmark. Det er rigtig ærgerligt, fordi naturen er så meget mere end noget, man går en tur i engang imellem. Vi mennesker kommer af naturen, vi lever i den og med den – derfor skal vi også passe på den. Både for naturens skyld, men også for vores egen. Jeg tror på, at vi mennesker eksistentiel hænger sammen med naturen på en måde, som gør, at hvis vi afkobles fra den, så påvirker det vores trivsel og velfærd. Det er i naturen, at vi drages af livets forunderlighed og lærer at forstå livets udvikling og tilpasning.

Det er i naturen, at vi finder ro uden at kunne forklare, hvordan det sker. Desuden fortæller den nyeste videnskab, at vi gennem naturen kan forøge vores sundhed, trivsel, velvære og læring. Ophold i naturen modvirker voksnes stress og øger børns indlæring. Vi skal derfor ikke alene passe på den natur, der er tilbage, men tilføre meget mere vild natur til Danmark. Konkret skal vi omlægge noget af vores landbrugsjord til naturzone, så vi har 20% naturzone i Danmark.

I debatten om økologi versus ikke-økologi hører man tit argumenter for, at vi jo gør det meget godt i Danmark. Vi ligger i front på økologi på verdensplan. Vi sprøjter vores marker mindre end nogle af vores naboer. Vi er bedre til dyrevelfærd end vores naboer.

Ja, det er fint. Men det må aldrig blive en sovepude. Faktum er, at der er fundet pesticidrester i én ud af fire af de danske drikkevandsboringer, og i hver tiende er forureningen over den tilladte grænse! Det er ikke bare lidt alvorligt, det er dybt alvorligt. Det er det vand, som vores børn og børnebørn drikker direkte fra hanen. Hvis vi vil bevare det rene danske drikkevand, skal vi sætte ind nu. Hellere i går end i dag. Derfor vil jeg arbejde for et langt mindre forbrug af sprøjtemidler på de danske marker.

Jeg vil kæmpe for at den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker, er rent og bæredygtigt. Hvorfor skal vores børn drikke forurenet vand og spise mad med sprøjterester, når de kan drikke og spise rent vand og fødevarer? Forskere mistænker faktisk, at den stigende andel af danske drengebørn, der fødes med kønsmisdannelser og dårlig sædkvalitet, blandt andet skyldes syntetiske kemikalier i landbrug og industri.  Det er alt for alvorligt til at vi bare ser passivt til. Vi skal gøre det nemmere for landmændene at dyrke økologiske fødevarer ved at hæve afgiften på pesticider, og gøre det mere fordelagtigt at omlægge til økologi. Konkret skal vi have omlagt det danske landbrug til 100% økologi senest i 2040. Udover at det vil give os 100% økologiske danske fødevarer, vil det også sikre et rent drikkevand til vores kommende generationer. Indtil vi har omlagt til 100% økologi bør det være de forurenende landmænd selv, der betaler regningen, når drikkevandsboringer lukkes pga. brug af sprøjtegifte.

De kommende generationer har en særlig opgave i at passe på vores klode, fordi vores generation i stor stil har svigtet kampen for den bæredygtige omstilling. Vi skal sørge for at gøre vores kommende samfundsborgere så opmærksomme som muligt på de udfordringer, som klimaforandringerne skaber, men naturligvis også på de mange løsninger, der findes. Derfor skal vi indskrive bæredygtighed i folkeskolens og friskolernes formålsparagraffer. Det er simpelthen nødvendigt at en af vores vigtigste samfundsinstitutioner – skolen – sætter vores børn i stand til at forstå, håndtere og levere løsninger på klimakrisen. I Finland har de allerede skrevet bæredygtighed ind i folkeskolens formålsparagraf.

» 100% økologisk landbrug i 2040
» Landmænd, der er skyld i forurenede drikkevandsboringer, skal selv betale regningen
» 20% naturzone i Danmark
» Bæredygtighed skrives ind i folkeskolens og friskolernes formålsparagraffer

Integration & flygtninge

500
Hvor vi før tog 500 kvoteflygtninge om året, bør vi fremover tage mindst 2000

Hver gang vi i Danmark diskuterer flygtninge, bliver det ultimative spørgsmål altid: ”Hvor mange kan vi tage imod”? Vi bliver nødt til at insistere på, at samtidig med, at vi naturligvis ikke bare skal åbne alle sluser i Danmark, så er det et umuligt spørgsmål at besvare – for det afhænger af, hvor stort behovet er. Kommer der en ny krise som den, vi har set – og desværre fortsat ser – i Syrien, så bliver vi nødt til, sammen med resten af det internationale samfund, at påtage os ansvaret for at hjælpe.

Jeg tror på en flygtningepolitik, som først og fremmest skal vejes på etikkens og humanismens vægt. I dag er det som om, vi kun diskuterer, om løsninger er realistiske. Men det slår ikke an. Vi bliver også nødt til at diskutere, hvorvidt løsninger er anstændige. For eksempel bør vi give mennesker, der har fået tildelt ophold i Danmark, familiesammenføring fra dag ét. Vi kan ikke som et rigt udviklingsland tillade os at skille familier ad. Derfor skal integrationsvurderingen af børn også afskaffes, så vi ikke – som vi har set flere triste tilfælde på – som nation står bag at skille børn og forældre ad.

Danmark skal igen tage sin andel af FN’s kvoteflygtninge. Hvor vi før tog 500 kvoteflygtninge om året, bør vi fremover tage mindst 2000 kvoteflygtninge om året. Vi har råd til det, og vores kommuner har kræfterne til det.

Vi bliver nødt til at hjælpe mennesker i nød. Det er vores etiske ansvar. Vi skal ikke gøre det alene, nej, og netop derfor er det så vigtigt, at Danmark presser på, for at EU laver en solidarisk fordelingsnøgle for mennesker på flugt, som tager hensyn til landenes størrelse og velfærdsniveau. Samtidig skal vi etablere modtagecentre, hvor der kan søges asyl, på begge sider af Middelhavet, og hvorfra flygtninge skal fordeles til EU’s lande. Og vil man som EU-medlemsland ikke bidrage, så må man betale ved kasse 1. Eller trækkes i landbrugsstøtte. Som del af et internationalt samfund har man både pligter og rettigheder.

Det går godt med integrationen i Danmark, men vi kan stadig blive bedre til at integrere flygtninge i det danske samfund, og her skal både det private, det offentlige og civilsamfundet byde ind. For det er langt de færreste samfund i verden, hvis indbyggere er vant til at modtage ydelser uden at arbejde for dem. Jeg tror på at ethvert menneske eksistentielt gerne vil bidrage til fællesskabet. Derfor har vi i årtier gjort flygtninge en bjørnetjeneste ved at placere flygtninge på passiv forsørgelse i alt for lang tid. Vi skal have en aktiv integrationspolitik, som naturligvis tager hensyn til særlige behov, men som gennem krav til deltagelse i samfundet giver vores nye danskere en følelse af at være til nytte og gøre en forskel. Vi har også – helt banalt – brug for arbejdskraften i Danmark. Hvis ikke det var for vores nye danskere, var der en lang række ufaglærte jobs, som vi ikke ville kunne finde arbejdskraft til.

Vi kan også blive bedre til at forstå fællesskabets, foreningslivets og kulturens betydning for en vellykket integration. Derfor skal vi give flygtninge, der kommer til Danmark, fri adgang til en række kultur- og fritidsoplevelser, bl.a. museer, teatre og idrætsklubber i deres første to år i landet. På denne måde inkluderer vi flygtningene i fællesskabet, gør dem til aktive medborgere og giver dem et vindue til at lære Danmark bedre at kende.Og så må vi ikke glemme, at nye mennesker, nye verdenssyn, nye kulturer, ny mad og ny musik beriger vores samfund.

» Pres på i EU for at der etableres modtagecentre, hvorfra der kan søges asyl, på begge side af Middelhavet og for at der laves en fælles europæisk fordelingsnøgle
» Give mennesker med ophold mulighed for familiesammenføring fra dag ét
» Danmark skal tage minimum 2000 kvoteflygtninge årligt
» Sørge for at der er et job til alle flygtninge fra dag ét
» Giv flygtninge fri adgang til museer, teatre og idrætsklubber i deres første to år i landet

Demokrati & frihed

I Folketingets vandrehal står følgende malet på murværket: Retsind, lovsind, frisind og storsind. De fire sind er det stillads, som det danske demokrati er bygget på. Men det danske demokrati er i krise. De senere år er både tonen og argumentationen i den offentlige debat, samt udviklingen i lovgivningen, gået i en retning, som kompromitterer de fire sind. Med beklædningsforbud, friskolestramninger, håndtrykspåbud og skærpede regler for mennesker, der bor i særlige områder eller tror på noget bestemt, er både frisindet, lovsindet, retsindet og storsindet under alvorligt pres. Vi bevæger os i en retning, som med små, men alvorlige, skridt kompromitterer borgernes retssikkerhed. Og tonen i den offentlige debat er efterhånden blevet så brutal, at vi nu ikke længere diskuterer, hvad vi bør gøre ud fra et etisk anstændighedsperspektiv, men alene hvad vi kan gøre ud fra en vurdering af, om de politiske forslag er realistiske at gennemføre uden at overtræde menneskerettighederne eller Grundloven.

Samtidig baserer flere og flere politikere deres argumenter på fortællinger, som ikke er dokumenterbare fakta, men derimod baserer sig på fornemmelser, enkeltstående samtaler med borgere, eller blot personlige holdninger. Og ingen stiller spørgsmål ved præmissen for argumenterne. Det kan vi gøre bedre.

Vi risikerer at bevæge os fra at være en humanistisk stormagt, der hylder mangfoldighed og pluralisme til en nationalkonservativ lilleputstat, der lukker sig om sig selv, og som i højere og højere grad baserer lovgivning på faktaløse holdninger.

I Danmark er alle lige for loven. Det står i vores Grundlov. Og det må vi aldrig kompromittere. Derfor er en af de væsentligste politiske kampe i disse år at sikre vores frisind, lovsind, retsind og storsind.

Børne & familieliv

37
Vi skal have tid til familielivet, derfor 30 timers arbejdsuge

Alt forskning peger på, at børns trivsel og tryghed er altafgørende for deres videre livsforløb. Det er vigtigt, at forældre har de nødvendige rammer, som kan gøre dem i stand til, at give deres børn de bedste vilkår for at blive et sundt og harmonisk barn, ung og voksen.

Det siger sig selv, at børn er vores vigtigste aktie, for de skal bære verden videre. Al forskning peger også på, hvor vigtige de første leveår er for børns stabilitet og trivsel langt ind i voksenlivet. Trygge og fagligt kompetente rammer giver sunde og harmoniske børn – og senere voksne.

En af de væsentlige både opgaver og berigelser for en familie er, at man skal give sine børn et fundament at stå på, nogle værdier, som de måske ender med ikke at bære videre, men som i hvert fald giver dem en ramme for det fællesskab, de kommer ud af; nemlig deres familie. Som forældre er det vores opgave at være det sted, hvor vores børn kan føle sig trygge, blive set og anerkendt, men også udfordret på deres livsvalg og holdninger. Familien, eller andre nære relationer, er det sted, man altid skal vide, at man har, uanset hvad. Det sted, man kan vende tilbage til, når man har vovet sig ud på tynd is og prøvet kræfter med det, man ikke kender.

Men det kræver at familierne tager opgaven på sig. Det kræver, at nærværet er autentisk, og dermed også, at vi ikke kun er fysisk sammen med vores børn, men også mentalt. Lige nu er mange familier udfordret, dels på tid og dels på autentisk nærvær. Vi skal arbejde mindre, ikke kun for at fordele det arbejde, der er, på flere hænder, men også for at have mere tid til de nære relationer. Vi skal også øve os i at lægge vores telefoner og andre devices væk, så vi reelt set er til stede – i form af øjenkontakt og egentlig opmærksomhed – sammen med vores nærmeste. Meget af det kan vi påvirke politisk, f.eks. ved at arbejde for en 30-timers arbejdsuge. Vi skal også fra politisk side forske meget mere i konsekvenserne af børns brug af devices, samt udarbejde nationale retningslinjer, som skal udgøre en del af sundhedsplejerskernes informationsopgaver til nye forældre. Men en del af ansvaret, for at være autentisk til stede, ligger også hos forældrene. Det skal vi også blive bedre til at turde sige og tage alvorligt.

Det er skammeligt, at vi i et velfærdssamfund, som det danske, ikke kan gøre det bedre på daginstitutionsområdet. Vi har dygtige pædagoger og institutionsledere, men vi giver dem nogle utilfredsstillende rammer at arbejde under. Alt for ofte hører vi om børnegrupper, der er alene med kun én voksen.

Daginstitutionsområdet har de senere år været udsat for besparelser og en stigende politisk indblanding. Daginstitutionerne skal tildeles flere ressourcer, så vi kan få gode daginstitutioner med glade og trygge børn og tilfredse voksne, der kan stå inde for deres faglighed. Børnene i daginstitutioner skal opleve den samme følelse af tryghed og nærvær, som de også skal i hjemmet. Vi skal derfor indføre økonomiske minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der minimum er tre pædagoger til henholdsvis 10 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Dog mener jeg ikke, at vi politisk bør bestemme, hvorledes den enkelte institution vælger at anvende de tildelte ressourcer.

Når vi taler om øremærket barsel, så kommer det rigtig ofte til at handle om forældrenes rettigheder, men at sikre en barselspolitik, som deler barslen ligeligt imellem forældrene, handler i mindst lige så høj grad om barnets rettigheder. Barnets ret til at knytte nære bånd i den første tid til begge forældre. Det har betydning for barnet langt ind i voksenlivet. Derfor skal vi have ligestillet familielivet, så forældrene har ret til lige meget barsel. Inspireret af EU, foreslår vi en 5+5+5-model, hvilket vil sige 5 måneders øremærket barsel til hvert af forældrene og 5 til deling. Denne model udvider barselsorloven til 15 måneder – forudsat, naturligvis at begge forældre tager de 5 måneders øremærkede barsel. Forældre til flerlinger og for tidligt fødte bør dertil tildeles 3 måneders ekstra barsel.

» 30 timers arbejdsuge
» Nedsættelse af nationalt organ, som skal forske i sammenhængen mellem børn og unges brug af digitale medier, og deres fysiske og mentale sundhed. Organet skal udarbejde nationale retningslinjer til brug for sundhedsplejersker og andre fagpersoner.
» Økonomiske minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der er tre medarbejdere til 10 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn
» Øremærket barsel – 5 måneder til hvert af forældrene, og 5 måneder til deling.

Luk menu